EKSEMPEL 1 (Synopsen nedenfor er for kort, men har en god struktur og en fokuseret problemformulering, der indeholder et paradoks. Desuden et plus, at der bruges mange faglige (sociologiske) begreber i synopsen. Det er negativt, at metodeafsnittet ikke indeholder mere refleksion: Hvorfor er netop den model og det materiale anvendeligt, og hvad kunne begrænsninger ved det være?).
SOCIALISATION OG ROCKERGRUPPER
Indledning
Vi har valgt at beskæftige os med hovedspøgsmålet ’hvorfor vil man som ung opgive sin frihed til gengæld for ufrihed i en rockergruppe’, hvor vi vil undersøge hvilke livsformer/værdier der er i det senmoderne samfund samt hvordan det påvirker unges identitet. Ligeledes vil vi vurdere hvorfor unge bliver udstødt af samfundet, og hvad der får dem til at søge ind i en rockergruppe. Vi synes dette emne er interessant fordi antallet af bandemedlemmer stiger i Danmark, og det kan medføre konsekvenser for hele samfundet, fx civiles tryghed og velfærdsstaten.
Problemformulering:
Hvorfor vil man som ung opgive sin frihed til gengæld for ufrihed i en rockergruppe?
Problemstillinger:
– Hvilke værdier/livsformer er der i det senmoderne samfund, og hvordan påvirker det unges identitet?
Skal have en uddannelse, velfærdssamfund – skal yde for det. Frihed, ytringsfrihed, pressefrihed, menneskerettigheder – hvis du ikke føler dig god nok = identitetsforvirring i forhold til værdierne, venner. Manglende bekræftelse, dårlig sekulær socialisation. (Medier, reklamer, ugeblade) Der er tendens til at undertrykke id’et i det senmoderne samfund, derfor søger de ind i rockergrupper hvor id’et kommer mere til udtryk, trods gruppens strenge normer og regler.
– Hvad ligger til grund for at de unge bliver udstødt at samfundet?
Dårlig primær socialisation, mobbet i skolen, gider ikke lære noget, ryge hash, tage stoffer, sælger stoffer rockerbanden. Den sociale rolle bliver svær, og man bliver derfor udstødt af samfundet.
– Hvad får unge til at søge ind i rockergrupper, hvor der er mindsket frihed?
Fx fordi de har haft meget frie rammer gennem opdragelsen, og derfor søger regler/love som ung/voksen. De har ’Intet at miste’, så samfundet skal give dem ’noget at miste’ for at undgå den stigende tilstrømning til rockergrupperne. De kan altså ikke finde en rolle i det almindelige samfund, og på trods af den mindskede frihed i rockergruppen, får de en rolle og bekræftelse.
Metode og teori: Vi har taget udgangspunkt i kompendiet og vores undervisningsmateriale, og brugt: Riesmans teori om samfundsudvikling og mennesketyper(Indre, traditions og gruppe styret), George H. Mead rolleteori (Me og I) og Freuds teori (Super-ego, jeg og id).
Konklusion: Vi fandt ud af at unge søger inde i rockerbanderne, fordi de ikke har haft nogle faste rammer hjemmefra, og de kan lide af identitetsforvirring. Folk der søger ind i rockergrupper er ofte gruppestyret personlighedstyper, som ikke kan finde en stabil identitet i det almindelige samfund og derfor søger de andre grupper ( fx kriminelle eller misbrug) hvor de bliver bekræftet og får en afviger identitet.
Litteraturliste: Udleveret sociologikompendium.
EKSEMPEL 2
Multikulturalisme – Et eleveksempel (uredigeret). Den burde i højere grad have været stillet op i punktform. Vedrører ikke AT2011 m.h.t. emne.
Indledning:
London er kendt for dens multikulturalisme. Befolkningen er udgjort af en broget sammensætning af folk med forskellig etnicitet og religion. Dette kommer i særdeleshed til udtryk ved, at samfundet har regler parate, der tager højde for de forskellige religioners begrænsninger og forskelligheder[1]. Men har disse forskelligheder alligevel en indflydelse på de forskellige gruppers integration? Og er nogle etniske grupper og religioner bedre rustet til integration?
Problemformulering:
Er inderne bedere integreret i samfundet i London, end immigranter af anden nationalitet og i så fald hvorfor?
Problemstillinger:
Hvad er integration?
Er inderne integreret, sammenlignet med andre etniske grupper?
Hvilke faktorer har en positiv og negativ indflydelse på indernes integration og hvorfor?
Metode:
Eftersom emnet tager udgangspunkt i en studietur til London, har vi haft mulighed for at observere multikulturalismen og samtidigt interviewe befolkningen om deres forhold til fænomenet. Derfor har den samfundsvidenskabelige, Kvalitative metode, haft en central rolle i måden hvorpå der er blevet arbejdet med emnet. Denne metode har til fordel at man opnår en omfattende indsigt i forholdet mellem individ, stat og civilsamfund, gennem interviews. Derudover var der også mulighed for at opnå indsigt i enkeltstående skæbner, frem for en generaliseret helhed.
Eftersom min problemformulering er specificeret på en enkelt etnisk gruppe, har jeg ikke haft interviews nok til en generalisering af gruppens integration. Derfor har jeg ligeledes studeret statistikker, der er udledt af en kvantitativ metode. Ved hjælp af disse, har jeg kunnet danne mig et generelt billede af integrationen, ved at fortolke på nogle faktorer jeg har fastsat som indikatorer for en vellykket integration. Med rod i dette generelle billede, har det været muligt at vurdere hvilke faktorer der har en enten positiv eller negativ indflydelse på integrationen, ved sammenligning af indhentede viden, fra den tidligere nævnte kvalitative undersøgelse. Derudover har jeg personligt gjort nogle observationen af den indiske hinduisme, gennem et, et år langt udvekslingsforløb i Indien, ved en hinduistisk familie.
Grundlaget for fastsættelsen af integrationsindikatorer, er udledt ud fra modellen; ”samfundstrekanten” samt teorier om tre integrations måder.
I den engelskfaglige del har jeg brugt hermeneutisk metode. Dette kommer til udtryk i analysen af artiklen ”piercing insight”, hvor jeg har analyseret hvordan forfatterens holdning stemmer overens med de konklusioner jeg har fundet frem til. Til denne analyse har jeg brugt en analysemodel til ikke-fiktion.
Delkonklusioner:
Hvad er integration?
Integration betyder at samle dele til en helhed[2]. Ifølge ”Samfundstrekanten”[3] er der tre led i en integration. Statens politik angående integration, samt civilsamfundets og markedets faktiske håndtering af integrationen. Overordnet set findes der tre måder at håndtere integrationen på; Segregering, Assimilation og integration (herunder pluralistisk- og smeltedigelintegration). I London er der overvejende pluralistisk integration. Her tilpasser de forskellige grupper sig med hinanden, men bevarer samtidigt deres egen kultur.
Selvom der findes mange forskellige måder at være integreret på, er der ikke nødvendigvis ikke en måde man er bedre integreret på, sammenlignet med de andre måder. Da det handler om at integrere til en helhed og den helhed man prøver at integrere i, er landet, må opfattelsen af national identitet være et mål for god integration.
Er inderne integreret, sammenlignet med andre etniske grupper?
Det land næst flest af Londons befolkning er født i, er Indien[4]. Stort set alle Sikher og de fleste hinduer er etniske indere. Muslimer derimod er hovedsageligt fra Indiens nabolande, Pakistan og Bangladesh.
En vellykket integration kommer til udtryk igennem den nationale identitet folk opfatter om sig selv. Blandt Sikher, muslimer og hinduer, er der flest sikher, over 16 år, der opfatter sig selv som enten engelske, irske, britiske eller waliske. Den procentvise forskel er størst mellem sikher og muslimer, men kun på 10%. Derudover er sikher også den af de tre grupper, hvor flest bliver født i Storbritannien. Og netop fødelandet er en vigtig faktor for opfattelsen af national identitet. I alle tre grupper føler 90%, af dem, der er født i Storbritannien, sig enten som britiske, walisiske eller irske. Samtidigt påpeger over halvdelen af personerne fra disse grupper, at religion er en vigtig del af identiteten.
På baggrund af de to etniske gruppers nationale opfattelse fremkommer det at begge etniske grupper er lige godt integrerede. Derudover understreger det markante religiøse tilhørsforhold, tilstedeværelsen af et pluralistisk integreret samfund.
I artiklen ”Piercing insight”, vil Generalsekretæren for ”Hindu council UK”, Anil Bhanot, rejse debat om hvordan et multikulturelt samfund bør fungere. Udgangspunktet er en sag, hvor en indisk kvinde er blevet fyret, på baggrund af en næsering hun har af religiøse grunde. Han mener værtslande i for høj grad udvælger gode ting ved kulturer, og assimilere det, hvorimod de burde være åbne for alle aspekter af de fremmede kulturer og derigennem undgå at udelukke smukke elementer. På baggrund af dette kalder han på en reformation af den britiske multikulturalisme.
Hvilke faktorer har en positiv og negativ indflydelse på indernes integration og hvorfor?Indere der kommer direkte fra Indien til Storbritannien har en fordel, eftersom Indien er et Commonwealth land og derfor har nogle efterladenskaber fra Det Britisk Imperium. Bl.a. undervises der på engelsk i privatskoler og på videregåendeuddannelser. Derved har de ikke en sprogbarriere ved ankomst til landet.
Selvom etniske indere generelt er godt integrerede, er der forskel på personer med forskellig religion. Hvis man kigger på uddannelse og kvalifikationer, er der færre hinduer i arbejdsalderen[5], sammenlignet med sikher, der ikke har nogle kvalifikationer. Ligeledes har flere hinduer end sikher en grad i en alle anden form for uddannelse. Disse Kvalifikationer udgør et grundlag for bedre lønnede jobs og derved også mere social mobilitet.
Dermed må der givetvis ikke udelukkende være en sammenhæng mellem etniciteter, men også mellem religioner.
Hinduismen prædiker tolerance og polyteisme, der begge er fordelagtige for hinduers integration.
Derudover er individet ofte sat uden for indflydelse, som en del af et større sammenhæng. Dette gælder dog alle indere, der er underlagt kastesystemet. Dette betyder at mange valg i livet ofte er forudbestemt, så som uddannelse og ægteskab, hvilket kan bevirke en målrettethed. Samtidigt kan det også have en negativ indflydelse på integrationen da det adskiller sig meget fra det vestlige moderne samfund.
Derudover kan indernes bevarelse af kulturtraditioner så som arrangerede ægteskaber give årsag til en bremsning af integrationen, da det i den vestlige verden, kan give anledning til holdningskonflikter.
Sidst men ikke mindst kommer mange indere med en ”god” økonomi i ryggen, og ofte en uddannelse, hvilket er en gevinst for det engelske samfund og dermed kan medvirke til en positiv indstilling til deres integration.
Konklusion:
Et mål for integration er den nationale identitet. Blandt indvandrere født i Storbritannien, har stort set alle indvandrere en opfattelse af at være englændere. Dermed kan jeg konkludere at de sammenlignede etniske grupper er lige godt integrerede. Ligeledes bibeholder de også alle sammen deres kultur og religion som identitet, hvilket understøtter den pluralistiske integration.
Hinduer har en integrationsfordel, grundet deres religions natur og sammenlignet med andre personer med samme etnicitet, derfor har disse mulighed for en større social mobilitet på baggrund af deres uddannelse.
Perspektivering:
I AT-forløbet ”Kriminalitet” baserede vi vores viden om kriminalitet på undersøgelser vi lavede, på samme måde som vi i dette projekt har undersøgt multikulturalisme på samme vis. Derfor har de to forløbs brug af metoder været meget ens.
Litteraturliste:
- Bhanot, Anil, Piercing Insight; The Guardian 11. oktober 2007
- Udleveret Kompendiet, Multikulturelle, Multietniske Samfunnd.,skrevet af ukendt forfatter.
- National statistics hjemmeside, http://www.statistics.gov.uk/glance/. Herunder især statistikker om etnicitet, identitet og religion.
- Wikipedia, www.wikipedia.dk. Med opslag om London og integration.
[1] Foredrag af danske ambassade i London.
[3] Kompendie, ”Multikulturelle, multietninske samfund”
[5] Arbejdsalder, ifølge National Statistics mænd: 16-64 kvinder 16-59
AT 2011 - 2014 