AT 2011 – 2014

Ideer til AT forløb

Metode og problemformulering

leave a comment »

Opgaven i 2011 hed (læs også nedenfor om opgaven 2012):

“Undersøge og diskutere en sag, hvor selviscenesættelse og/eller overvågning med brug af moderne teknologi spiller en væsentlig rolle”

Det er dermed klart, at teknologien skal inddrages. Lad os sige, vi vil undersøge protesterne og demonstrationerne i Mellemøsten, hvor Internet og sociale medier har spillet en rolle.

Problemformulering (Pkt 1. ex.): Kan det lade sig gøre at lave dybtgående ændringer af et samfund, når/hvis det bygger på grupper, der har fundet sammen i de sociale netværk på Facebook og Twitter?

Pkt 5: Man vil bruge en case, f.eks. Egypten.  Man skal herefter klarlægge (4), hvad det vil sige at bruge casemetode. Kan der generaliseres fra en case? Hvad er det særlige ved denne case i forhold til andre cases (Tunesien, Libyen, etc). Hvad hvis jeg f.eks. havde valgt at se på regionen under ét? Generaliserende metode  –  Kvantitativ og kvalitativt.

Eller: Hvordan påvirkes identitetsdannelsen af selviscenesættelse i Reality TV?  Jade Goody som case.

Eller: Er Nicholas Kristofs Twitter- og videoovervågning af demonstrationer i Mellemøsten udtryk for selviscenensættelse som menneskerettighedsforkæmper, eller er det ren journalistisk professionalisme?

Eller: (Hvordan) påvirkes identitetsdannelsen af plastikkirurgi?
Hypotese 1: Øget plastikkirurgi skyldes stigende BNP pr indbygger
Hypotese 2: Øget plastikkirurgi skyldes øget markedsmæssiggørelse af personligheder (CV/selviscenesættelse)
Hypotese 3: Plastikkirurgi hænger ofte sammen med dysfunktionel socialisation/opdragelse

Eller: Med udgangspunkt i moderne overvågningsteknologi, vil jeg undersøge……..
– om George Orwells dystopi 1984 kan realiseres i en eller anden form i et  fremtidigt samfund?
– om…….

I øvrigt er det vigtigt at sørge for, at den røde tråd går igennem synopsisen:

Den "røde tråd" vil sige sammenhængen i synopsisen. Der skal svares på det problem, der stilles op i problemformuleringen. Dertil konklusionen. Og undervejs skal metoder være drøftet.

 
Et interessant spørgsmål i  problemformuleringen er et problematiserende spørgsmål, jvf nogle af spørgsmålene ovenover. Der spørges ikke bare om fakta, men om mere komplicerede sagsforhold, der ser virkeligheden i et problematiseret lys, og hvor det drejer sig om et problem, man synes er interessant. 

– Hvornår angreb Al Qaida World Trade Centre? Det er ikke interessant, da det kan besvares med et årstal. Hvorfor gjorde de det? er mere interessant, da der nu spørges om årsagsforhold.

–    Hvordan bruger Al Qaida digitale net og netbaserede medier i deres globale kommunikation, og hvordan skabes Al Qaida af medierne?
   
Nu er det ved at blive en interessant problemformulering, fordi den kredser om det åbenbare paradoks, der ligger i, at denne terrorbevægelse både bruger netmedierne og skabes af disse, herunder også på måder, organisationen ikke kan styre selv. Hvordan kan man undersøge det videre? De tilhørende problemstillinger er jo i virkeligheden blot en udbredelse af problemformuleringen i enkeltbestanddele, der skal undersøges nærmere. Nogle vejledere vil gerne se en progression i opstillingen af problemstillingerne, så man går fra det redegørende, over det undersøgende/analyserende, til det vurderende/diskuterende. Problemstillingerne skal være relevante for undersøgelsen af problemet i problemformuleringen, f.eks.:

Hvordan fungerer de netbaserede medier som midler i global kommunikation?
Hvorfor er de nye medier optimale for spredning af en hadideologi som Al Qaidas?
En vurdering/diskussion af, hvad det er ved moderne globale medier, der kan gøre terrorisme til store events og derved blive opmærksomhedsskabende for dem.

Her er der en opadstigende sværhedsgrad i de tre problemstillinger.

Flere metoder kan byde sig til, f.eks. tekst- og medieanalysemodel (humanistisk – fortolkende), f.eks. historisk-kildekritisk. Eller man bruger en matematisk – datalogisk metode til at undersøge, hvordan Al Qaida udnytter Google algoritmen til at opnå øget gennemslag i netmediet. Hvilken metode, der er mest relevant, afhænger af, hvordan problemformuleringen er udformet, og hvordan den videreudvikles i problemstillingerne.  Man skal forholde sig reflekterende til metoden, dvs diskutere dens anvendelighed i forhold til opgaven.

Written by Gregers Friisberg

February 15, 2014 at 12:41 pm

Posted in Metode

AT 2013 samfundsfag og erhvervsøkonomi

leave a comment »

AT 2013 i samfundsfag. Kampen for det gode liv
Nedenfor gives ideer og nogle links i overskriftsform. Mange af emnerne kan laves i samarbejde med andre fag.

Ideologier. Hvordan er ideologier udtryk for en kamp for det gode liv?
Hvad var/er socialisme? Grønne ideer om økologisk balance. Konservatisme, det organiske samfund.
Hvordan kæmpes der tilsvarende for den liberale ide(liberalisme)?

Arbejderbevægelsen: Hvilke forestillinger havde den socialdemokratiske/socialistiske bevægelse om det gode liv, og hvordan kæmpede den for ideerne? Materiale her, og dybere analyser f.eks. hos www.aeraadet.dk

Det gode liv via bevægelse for samfundsforandring
Kapitalismekritik og realisering af et bedre liv via kritik af kapitalismen (Occupy-bevægelse i Danmark/Info mere udførligt her). Occupy Wall Street. Links om Occupy. Protestbevægelser generelt.  10 amerikanske protestbevægelserProtestbevægelse eller oprør? Revolutionær bevægelse versus samfundsforandringer via reformer. “Twenty Reasons why it’s kicking off. (ud fra sociale netværk og – medier)..”

Det perfekte kollektiv
Christiania. Alternativsamfund. Selvbærende økologiske landsbyer.

BNP og økonomisk vækst som veje til det gode liv.
Målinger af BNP.  Alternative lykkemål, Lykkeindeks. Økologiske balancesamfund, f.eks.nye BNP-mål med inddragelse af ”grønne regnskaber” og økologisk balance som veje til at måle det ”gode liv” og stille det på en ny målbar formel. Men hvordan kan det gode liv overhovedet operationaliseres (gøres måleligt)?
dette link også med en liste over ”Verdens lykkeligste lande”.

FN’s menneskerettigheder:
Det gode liv via forestillinger om og kamp for menneskerettigheder
http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder/historie/kilder+til+historen/fn’s+verdenserkl%C3%A6ring+om+menneskerettigheder

Den europæiske idé
David Camerons version af ”den europæiske drøm” sammenholdt med en kontinentaleuropæisk politikers (f.eks. Merkel, Hollande eller Thorning). Det europæiske samarbejdes udvikling fra krigsragnarok til Lissabontraktat. Traktaternes og samarbejdets forestilling om det gode liv via den europæiske ide, samarbejde, EU parlament.
EU og Nobels fredspris.

International fredspolitik
Forestillinger om universel fred som mål og middel i kampen om det gode liv. Lige siden Emmanuel Kant, Gandhi, fredsforskningsinstitutter,  over FN,  FNs sikkerhedsråds arbejde for formindskelse af konflikter i Verden.
http://www.sipri.org . Stockholm International Peace Research Institutes tabeller og grafer over militærudgifter i Verden

Kampen for det gode liv i den fattige del af verden
Evo Morales’ kamp for det gode liv for bolivianerne.
Oplysninger om lande og områder i Verden http://www.udviklingstal.dk Statistikdata om lande og områder i Verden.
http://hdr.undp.org/statistics/ giver data i seneste Human Development Report, som gør det muligt at se en lang række data for alle FN’s medlemslande. Det er data, der danner grundlag for Human Development Index: Levealder, uddannelsesdata, kønsmæssig ligestilling, indkomst og indkomstfordeling, etc.
Verdensbankens website  indeholder data om samtlige medlemslande, herunder også de fattige. Her kan man finde data om dem:   Økon. indikatorer for lande (Verdensbankens data Tables)

Et godt liv for kvinder. En feministisk tsunami.

Kampen om det gode liv i cyberspace
Hvordan har sociale medier (Facebook, Twitter) dannet baggrund for kampagner og kampe for det gode liv (og kan det være slået om i det modsatte?).  Det arabiske forår i de sociale medier. Drømmen om det perfekte computerspil.

Velfærdssamfundet
Velfærdssamfundet som udsprunget af forestillinger om det gode liv og forsøget på at gennemføre det – velfærdsmodeller. Hvordan kæmpe for det gode liv, når velfærdsmodeller kommer under pres fra demografi og globalisering? Den nordiske model.

Velfærd og social arv i praksis.
En dansk politikers drøm om det danske velfærdssamfund. Denne drøm i flere versioner (mål, modstandere, vej til mål). Det danske klassesamfund og forsøg på udjævning.
Links til undersøgelsesmateriale:
http://www.fm.dk/Publikationer/Velfaerdskommissionen/2008/Rapporter%20fra%20Velfaerdskommissionen.aspx : Velfærdskommissionens rapporter er flyttet over på Finansministeriets site
http://www.si-folkesundhed.dk/Statistik.aspx Statistik fra Statens Institut for Folkesundhed. Velegnet til analyse af sociale forhold og sundhed, social arv, etc.
http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal.aspx :Især disse ugens tal for folkesunhed indeholder mange gode tal og opstillinger
Aktuelle tal og satser på det sociale område kan findes her:
http://www.social.dk/talogsatser.html . http://www.dr.dk/socialarv/ : DR’s side om social arv, kort, overskuelig og god.
Case-historier om alkoholmisbrugere hos Hope.dk. Der er også case-historier om udsatte børn og unge.
Den amerikanske drøm
Barack Obamas version af den amerikanske drøm.
Amerikansk exceptionalisme: The shining City on the Hill. Drømmen om borgeren, der kan realisere det gode liv bl.a ved at forsvare sig og sine – om nødvendigt med våbenmagt (det omvendte skrækscenarie: school shootings).

Racisme/antiracisme
Barack Obamas og hans families livshistorie.
Sort hud/hvide masker tematik: Frantz Fanon, Malcolm X. Black Pride: Angela Davis, Black Panthers bevægelsen.
Borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne i USA.

Ensrettende/assimilerende eller multikulturelle samfund?
Indvandrerens (herunder også den illegale indvandrers) kamp for det gode liv. Latinoens kamp for det gode liv i det nordamerikanske samfund.
Arjun Appadurai: ”Globaliseringens kulturelle dimensioner”.
De vesteuropæiske samfunds indvandrerpolitik tematiseret ved indvandrernes livsvilkår (hvordan opnå lige borgerrettigheder i praksis?)

Store fortællinger om det gode liv/samfund:

Adam Smith (The Wealth of Nations), Ayn   Rand (”Atlas Shrugged”) Det økonomisk frie samfund
Karl Marx Det klasseløse samfund og ophævelsen af fremmedgørelse via   associeret arbejde
John Locke – Rousseau – Montesquieu Samfundskontrakten, almenviljen og det almene gode via fælles   beslutninger
Zygmunt Bauman Kritik af den flydende modernitet og kamp for  sociologien som murbrækker for   ikke-patologiske samfundstilstande
Anthony Giddens Konstruktion af identitet og samfund i senmoderniteten
Jürgen Habermas Civilsamfundets livsverden. Kommunikativ rationalitet og handling   via herredømmefri samtale og deliberativt demokrati
Jean-Francois Lyotard Tabet af modernitetens legitimeringsformer og mod en ny   postmodernitet. Værdipluralisme og anti-hierarkiske forestillinger som veje   til det gode liv

NB: Linksene ovenover er udelukkende ment som inspiration til idégenerering. De er på ingen måde udtømmende som materialehenvisninger.

AT 2013 i erhvervsøkonomi.

Medicinalindustri: Fra høreapparater til kemisk engineering
William Demant (det gode ældreliv via det perfekte høreapparat)
Novo Nordisk og andre virksomheder i medicinalinstrien. Vision og mission for virksomheden. Virksomhed baseret på forestillinger om patientens ”gode liv”.

Det gode liv via biotek

Genmab og andre biotekvirksomheder. Hvordan give patienter et bedre liv og samtidig få en virksomhed med vækst i?

Iværksætterliv som det gode liv
Grundlæggeriværksætteren. A.P. Møller, Kirk Christiansen (Lego), Clausen (Danfoss)

Kampen for det gode liv som IT-iværksætter.
 Silicon Valley og dot.com-bølgen før 2001 (of efter). Steve Jobs, Bill Gates, Jeff Bezos (Amazon.com). Brdr Damgaard (Navision software).

Kampen for det gode arbejdsliv
Virksomhedsorganisation, der slipper kreativiteten løs: Fra Oticons spaghettiorganisation til flade netværksorganisationer.
Lars Kolind: http://kolindkuren.dk/ : Det ”gode menneske” i den ”gode organisation”.

SAS – en unbossvirksomhed?
http://kolindkuren.dk/2012/11/25/tillykke-sas-nu-skal-vi-videre/ Hvad opnås ved nedbrydning af hierarkier?

Det gode liv via kampen for økonomisk frihed
Lars Kolind: http://kolindkuren.dk/2012/08/19/10-pointer-om-frihed/
Sejr Christensen: Saxobank. Ayn Rand: Atlas Shrugged og andre liberale frihedsvisioner
Kampen for det gode liv via en velorganiseret privatøkonomi
http://www.spiir.dk/

Novozymes  –  Hvorfor tager Riisgaard til Davos – kampen for bioethanolen?  – kan vendes til den omvendte diskurs om fødevaresikkerhed: food versus fuel or food and fuel?

Written by Gregers Friisberg

January 29, 2013 at 12:38 pm

Posted in AT2013

AT 2012 Samfundsfag og erhvervsøkonomi

with 2 comments

AT 2012
Opgaven:
Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle.
Du skal udarbejde en problemformulering samt en synopsis, hvor den valgte katastrofe, dens årsager og/eller konsekvenser belyses.
Som et led i din fremstilling af den valgte sag skal du gøre rede for din brug af begrebet katastrofe og begrunde dit valg af materiale.

SAMFUNDSFAG  OG  ERHVERVSØKONOMI

Samfundsfag og erhvervsøkonomi er samfundsvidenskabelige fag, der kan indgå i samarbejde med fag fra det naturvidenskabelige og det humanistiske område.
En katastrofe kan være forårsaget af naturkræfter (vulkanudbrud, jordskælv, oversvømmelser, klimabegivenheder m.m.) eller det kan være oprindeligt uforudsigelige konsekvenser af menneskelige handlinger, f.eks. katastrofer forbundet med global opvarmning, forurening, krige, sultkatastrofer, kriser i det økonomiske system og lign. Samfundsvidenskabelige fag beskæftiger sig med årsager og konsekvenser i forbindelse med sådanne katastrofer. Der gives eksempler herunder.

 
Samfundsfag

Menneskeskabte katastrofer

Ligningen, der var med til at udløse finanskrisen: Black-Scholesligningen, der fik bankerne til at crashe.  Samfundsfag/engelsk: finanskrise/analyse af Obamatale  (live her) om økonomisk krise, samfundskontrakt, ulighed.

Naomi Klein: The Shock Doctrinehttp://www.naomiklein.org/shock-doctrine/all-topics  (”Katastrofekapitalisme in action”: også på  UVM-CD’en)

Menneskeskabte miljøkatastrofer: Slå op i Google. Brug evt. vedlagte link om effekter af global opvarmning: http://web.dmi.dk/pub/STOWASUS-2100/Experimentarium/Warming.html  . Novelle af Helen Simpson om Verden efter en miljøkatastrofe (kan evt. bruges sammen med engelsk)

Teorier om menneskeskabte katastrofer:
Ovenfor er nævnt Naomi Klein, der har skrevet flere bøger end The Shock Doctrine om temaet. I forlængelse heraf kan nævnes finanskriser og katastrofer som følge af disse. Endvidere kriser mere generelt og katastrofer som følge af dem.

Ulrich Beck og andre sociologers teorier om risikosamfundet kan være relevante.  Det gælder klimatrusler, atomtrussel  – jvf Fukushimakraftværet i Japan, Tjernobyl m.m.

Titanic og Costa Concordia katastroferne kan belyses fra forskellige vinkler:  Den sociale klassestruktur: Hvem er på øverste dæk og kommer først i bådene. M.h.t. Costa Concordia: Hvem havde ansvaret: Kaptajnen eller the cruise line bagved (for stort et skib, for tæt på kysten p.g.a. underholdningsværdien, etc)

Terrorisme: Nine Eleven. Angrebet på Twin Towers i New York 11.9.2001. I samarbejde med f.eks. engelsk eller dansk: analyse af novelle.  Eller analyser evt. Youtubevideo om 9/11 (i samarbejde med mediefag eller engelsk)

Globalisering og risici: ”Der er grønnere på den anden side”:  Migrationer. Den indiske antropolog Arjun Appadurais kulturteori:  Mediascapes, Finance scapes m.v.
Hvordan fungerer EU-samarbejdet om Agenturet Frontex:  http://www.frontex.europa.eu/ : Katastrofer med bådkæntringer m.v. under vandringerne mod Europa.
Penge-tsunamier, der forårsager spekulative bobler, recession / katastrofer.

Andre globaliseringsrisici: F.eks. Bhopal 1984: Et kemikalieudslip på den amerikanske kemivirksomhed Union Carbide fører til over 3000 dødsfald i den indiske by Bhopal, hvor virksomheden havde produktion.

Sultkatastrofer i Den 3. Verden som følge af global opvarmning og voksende befolkninger/utilstrækkelig fødevareproduktion. Problemerne forværres, når svage stater  har svært ved at håndtere dem.

Utøya 2011. Bombeangreb i Oslo centrum og skudmassakre på Utøya var en katastrofe for det norske samfund i 2011. sociologisk  teori om socialisation (personlighedsdannelse, indlæring af roller, normer og kulturelle værdier) bruges til at formulere hypoteser/belyse de særlige karaktertræk hos Anders Breivik, der foretog angrebet. Afvigerproblematik – problemer med at stille psykiatrisk diagnose. Retssystemets rolle.  Frygt for globalisering – indvandring/højreekstremisme.

Naturkatastrofer:

Katastrofe: Man kigger på det, der er sket.
Risiko: Man kigger fremad. Risici ligger som latente muligheder for katastrofer. Vurdering af risici kan bygge på allerede indtrufne katastrofer. Det gælder  f.eks. vulkanudbrud og  jordskælv, hvor man ved, at hyppigheden bestemmes af, om man ligger i jordskælvszone, hvor der kan ske pladeforskydninger i de underliggende geologiske lag.

Jordskælvet på Haiti i 2010. Jordskælv værre p.g.a. u-landsproblematik: Dårligt konstruerede huse.
Hvordan er jordskælvskatastrofer blevet håndteret forskelligt i Haiti, Mexico, San Francisco og Japan – og hvorfor?

Askeskyen over Island/Nordeuropa foråret 2010.

Den asiatiske tsunami 2005, som udslettede byer og førte til omkring 200.000 døde.

Hvordan håndteres katastrofer i traditionelle, moderne og senmoderne samfund?

Wen Jiabao besøger kinesisk jordskælvszone: http://www.guardian.co.uk/world/2010/apr/15/wen-jiabao-china-earthquake . Udgangspunkt for: Hvordan reagerer politiske systemer på jordskælvskatastrofer.
Også f.eks. det internationale system (Haiti, hvor Clintonfonden og Bush deltog i indsamlingsarbejde), FN’s rolle i forhold til nationale politiske systemer.

Katastrofer og befolkningsudvikling: Gælder det altid, at fødselstallet stiger 9 måneder efter en katastrofe?: http://www.guardian.co.uk/lifeandstyle/2012/jan/28/shortage-of-school-places-floods-gloucestershire


Inspiration erhvervsøkonomi

Undersøgelse af erhvervsmuligheder inden for katastrofeberedskab og katastrofekæmpelse. Virksomheden Group 4 /Falck.  Katastrofer kan hænge sammen med samfundsmæssige risici og håndteringen af disse. Det sidste er en udfordring for både den offentlige og private sektor. Teoretisk kan der altså tages udgangspunkt i sociologisk teori om risikosamfundet.

Det politiske systems håndtering af risici: Amerikanske sikkerhedsfirmaer:  F.eks. Blackwater (søg evt. på nettet).

Askeskyen over Island/Nordeuropa foråret 2010: Hvordan påvirkedes flyselskabernes regnskaber? Hvordan påvirkedes flysikkerhed og forretningsmuligheder? Der er gode muligheder for samarbejde med engelsk, idet man f.eks. kan analysere den irske forfatter Roddy Doyle’s novelle Ash, sammen med en EØ-tilgang til erhvervsrelaterede problematikker.

Genopbygning efter katastrofer, f.eks. efter orkanen Katarina, der lagde New Orleans øde for nogle år siden.

Hvordan rydde op efter miljøkatastrofer?

Efter katastrofen: Forretningsmuligheder: Hvordan er de blevet udnyttet? , f.eks. efter Nine Eleven: Litteratur, Film, merchandise,  Rundvisninger/Ground Zero.

Forsikringsbranchen og katastrofer: Hvad er force majeure? Hvornår og hvordan kan man forsikre sig? Undersøg f.eks. med udgangspunkt i stormen i Danmark 1999.  Kan man forsikre sig imod miljøkatastrofer. Jvf, at forsikring for huse i lavtliggende områder allerede er ved at blive dyrere.

Medier og business: Hollywood og katastrofer, fra den første King Kong film og frem.  Hvordan giver fascinationen muligheder for medieproduktioner?

Tidligere japansk premierminister besøger Grønt Center på Lolland: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/01/19/082707.htm  Forretningsmuligheder i  grøn energiomstilling.

Katastrofeøkonomi : Når grækere, spaniere og amerikanske husejere kigger ned i den økonomiske afgrund. The Shock doctrine og finansmarkederne. Hvordan kommer man videre?  Filmen Inside Job om Wall street og finanskrisen.

Er derivater ”finansielle masseødelæggelsesvåben”, der kan udløse katastrofer?: http://www.investopedia.com/articles/optioninvestor/08/derivative-risks.asp#axzz1klriJTGb
Finanskrisen undersøgt af amerikansk kongresudvalg. Link til denne grundige og veldokumenterede rapport: http://cybercemetery.unt.edu/archive/fcic/20110310173738/http://www.fcic.gov/report/
Kan man få styr på derivaterne?
Black-Scholesligningen, der fik bankerne til at crashe. (EØ/Samf/Mat)

Der er et  link her til kvantitativ/kvalitativ metode.

Written by Gregers Friisberg

February 2, 2011 at 10:07 am

Posted in AT 2012

AT-synopsens indhold

leave a comment »

Det, der kræves i vejledningen m.h.t. indhold i din synopsis, er: 

  • titel på emnet og angivelse af fagkombination
  • problemformulering
  • præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med
  • diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne (underspørgsmålene)
  • konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger (underspørgsmål)
  • en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
  • litteraturliste
  • en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten.

Om problemformuleringen siges følgende i undervisningsvejledningen:

Problemformuleringen behøver ikke at være udformet som klare spørgsmål, men en god problemformulering vil ofte kunne omdannes til spørgsmål.

Problematiske problemformuleringer er ofte
− rene dispositioner
− opbygget efter (Blooms) taksonomiske krav (redegørelse, undersøgelse, analyse, vurdering/diskussion)
− for brede og uspecifikke, uden fokus.

Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen. Det kan være en god metode i sid-ste fase af arbejdet med synopsen at lægge problemformuleringen og hovedkonklusionen ved siden af hinanden og se, om der er sammenhæng. Er der ikke det, behøver det ikke være konklusionen, det er galt med. I arbejdet med synopsen kan der nemlig sagtens ske det, at man bevæger sig i en lidt anden retning, end man havde forudset. Hovedkonklusionen kan være både god og skarp, men uden en tæt sammenhæng med problemformuleringen. Så er opgaven måske at vende tilbage til problemformuleringen og skærpe denne, så der bliver en bedre sammenhæng. (Uvm)

Written by Gregers Friisberg

February 2, 2011 at 10:05 am

At være på – Muligheder i engelsk

leave a comment »

Engelsk i AT går ud på at bruge engelskfagets metoder til sammen med andre fag og disse fags metoder at belyse en sag. ”Sagen” kan være en tekst, men tekst forstået meget bredt (film, video, internet m.v).

 

OVERVÅGNINGSSAMFUND

George Orwell: 1984    Fork. udg. m. gloser til første kap. ( historie, samfundsfag).

Andre dystopier om overvågning:
Hvordan overvåger medicinalindustrien vore kroppe og sind?: George Saunders: Escape from Spiderhead. New Yorker  Dec. 20  2010. Novelle (gloser) om medicinalforsøg, hvor forsøgspersoner overvåges af forsøgsledere med henblik på eksperimenter, hvor der skal udvikles nye psykofarmaka til medicinalindustrien   (Samfundsfag, biologi).

Kommercielle interessers overvågning. Ex: Hari Kunzru: Raj Bohemian, The New Yorker  March 10, 2008. Overvågning i reklamebranchen. En mand har været til et selskab i et bohememiljø og opdager senere, at han er blevet fotograferet og indgår i product placements til salg af alkoholiske drikke.  (engelsk, medier, samfundsfag):

Overvågningskameraer og andre typer af overvågning ved demonstrationer (f.eks. COP15 og Climate Camp Britain. Politiets overvågning af demonstrationer og aktivister. Med kamera og undercoveraktive: Ex: Mark Kennedy: A journey from undercover cop to ‘bona fide’ activist  The Guardian, Monday 10 January 2011 .  Den første af en række artikler i The Guardian om det britiske politis overvågning af klimaaktivister ved hjælp af betjente, der er gået undercover ind i miljøet.  (Samfundsfag, engelsk)

Den værst tænkelige case. Nordkorea som eksempel på overvågningssamfund. Adskillige videoer på nettet, f.eks. BBC (skriv  BBC North Korea  i Google). Kan  f.eks. konfronteres med 1984.

Surveillance i samfundet generelt. Mange links til surveillance society artikler og problematikker hos BBC: http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/6108496.stm   En officiel rapport om the surveillance society ligger på nettet (også på CD-rom’en)

Film: Minority Report and Enemy of the State

GOOGLE OG INTERNETTET: Overvågning på nettet kan ske via søgninger i Google: Søgeveje og de cookies, folk efterlader. Det kan man finde artikler om, og det kan undersøges.
FACEBOOK OG SOCIALE MEDIER: Hvordan fungerer de sociale internetmedier også som mulige kanaler for overvågning (data slettes måske ikke og kan blive liggende og således blive inkriminerende for folk).
I’m Following my birth father on Facebook. I have never met my birth father, but now I am following his every move on Facebook

Film: The Social Network om Mark Zuckerberg, og hvordan han skabte Facebook.


SELVISCENESÆTTELSE

Performanceteori i litteratur

Reality-TV.  Historien om Jade Goody.  Via Big Brother Reality-TV til Celibrity  – og tidlig død.  http://en.wikipedia.org/wiki/Jade_Goody .  Historien kan analyseres fra mange vinkler, f.eks. populærpressens behandling (medie-/kommunikations-/tekstanalyse af britiske tabloidaviser), dels medialiseringen af underholdning i de nye medier, dels multikulturelle clashes (diskussion med indisk Bollywoodskuespiller).  (Engelsk, mediefag, samfundsfag, dansk).  Dansk Reality-TV: Blod, sved og T-shirts – reality-TV  DR, hvor unge danske laver fabriksarbejde i Indien, kombineres f.eks. med Aravind Adigas novelle The Elephant (Engelsk, samfundsfag) .

Identitet i den digitale tidsalder: Sherry Turkle: Life on the Screen. 1995.   Sherry Turkle: Alone Together 2010/11.  i De to bøger beskriver Turkle Internettets rolle som gående fra  Postmodern Playhouse til noget, der truer med at tage identiten fra det moderne menneske, idet vi sidder ”lænket til ” de digitale medier i alt for lang tid.  Bøgerne er beskrevet her: http://www.nytimes.com/2011/01/23/books/review/Lehrer-t.html?_r=1&scp=1&sq=turkle&st=cse

Overvågning af reality participants: Ex: Ben Loory: The TV:  Novelle om en mand, der vågner op en dag og finder ud af, at han deltager i de programmer, han ser i TV. Til sidst kan han ikke finde ud af, hvad der er reality, og hvad der er reality show. http://www.newyorker.com/fiction/features/2010/04/12/100412fi_fiction_loory

Er Verden konstrueret? Film: The Truman show with Jim Carrey (nævnes på CD-romen)

Bloggen som genre – selviscenesættelse, meningsdannelse eller nyhedsformidling?   Hvad er en blog? Forskellige typer af blogs. F.eks. middelklassens selviscenesættelse i bloggen Stuff White People Like. Eller den britiske blogger Laurie Penny , der skriver om “The lost Generation“, og hvordan den bruger Internettet og sociale medier i politisk arbejde imod nedskæringer på uddannelser. Laurie Penny har båd en blog hos New Statesman og hos Blogspot.com. Her skriver hun bl.a. om, hvordan det var at blive en kendt person via de nye Internetmedier, herunder Twitter.

Den arabiske ungdoms organisationsformer og politisk iscenesættelse i de nye netmedier. Link til artikel om dette her.

Rap på Internettet imod diktatorer. Hvordan tunesisk rapper El General, Internettet og Wikileaks var med til at få den tunesisk diktator Ben Ali væk fra magten :  F.eks. beskrevet her: http://www.newyorker.com/talk/comment/2011/01/31/110131taco_talk_coll

Iscenensættelse i britisk politik op til valget i 2010. Første  gang partilederdebatter blev sendt over internettet.   The first election debate: http://www.youtube.com/watch?v=rk5HvJmy_yg&feature=player_embedded#  kan f.eks. analyseres og grundtrækkene i britisk politik op til valget kan analyseres (sammen med samfundsfag, historie).
Gordon Brown og bigoted woman sagen (youtube videoer: http://www.youtube.com/results?search_query=gordon+brown+bigoted+woman&aq=8   kan anlyseres, hvordan kan det gå til, at en britisk statsminister er ved at tabe et valg på, at han kludrer i det med kommunikation og nye medier (kan analyseres med brug af medie-/kommunikationsanalysemodel)  (med samfundsfag, mediefag)

Den perfekte krop: Curves to die for.  Brother on Sunday (novelle om plastikkirurg, der praktiserer  Botox-behandling på sig selv, og elsker at fotografere). Perspektivering evt. til Oscar Wilde: The Picture of Dorian Gray.

Konstruktion af det feminine i medierne og reklamen: The Skinny Model being Photographed. Scene from the movie Blow up: http://www.youtube.com/watch?v=wygqlfUoJEs  The image of women in electronic media. Gender analysis. Media analysis. http://www.kristisiegel.com/theory.htm#feminism

Fodboldhooliganisme og medierne: The Old Firm: Celtic/Rangers i Glasgow.  I’m Fuckin’ lovin’ it.

Eksempler på problemformuleringer til selviscenesættelse:
Hvordan og hvorfor iscenesatte man sig selv i punkerkulturen? Sammenlign med, hvordan unge iscenesætter sig selv i ungdoms- og musikkulturer i dag.

Hvordan har folk iscenesat sig selv på Twitter og facebook? Hvordan skelne mellem Arabisk Forår og andre protestbevægelser på de sociale medier og almindelig selviscenesættelse som identitetsprojekt?

Hvordan – og hvorfor –  iscenesætter hipstere sig på blogs, via livsstil og ved events? (ex på hipsterblog: http://copenhipster.tumblr.com/? 10 ways to pass yourself off as a hipster)

Gør sociale medier og Reality TV det muligt for mennesker, der lider af kedsomhed, at leve virtuelle erstatningsliv? Er der noget, de kunne gøre for at få et bedre liv i det ”virkelige” liv? (tekster  The TV og Ask Me If I Care kan bruges som udgangspunkt)

Hvordan spiller performativitet sammen med processer omkring identifikation, kategorisering (sætte ”mærkat” på folk) og social reproduktion (genskabelse af nødvendige sociale sammenhænge) blandt unge i forskellige netværk: skole, musikbands, sportsplads, bande mfl.?

Hæmmes unges evne til at performe  – og dermed konstruere identitet via performance  –   af familie, skole , arbejde  og andre rammer, de indgår i?

Hvordan har politikere iscenesat sig selv sammen med musikere og reklamefolk (brandbuilding)  – analyse af udvalgte  amerikanske  attack ads fra valget nov. 12.

Hvordan iscenesætter Occupy-bevægelsen deres protester? Det vil vi undersøge igennem en analyse af videoer og tekst(er).

Hvordan laver forfattere historier om selviscenesættende mennesker. Analyser novellen The TV (link ovenover) og sammenlign med andet reality.

Hvordan iscenesatte Obama og Romney sig selv i 2012 valgkampagnen – analyseret i reklamevideoer og udvalgte youtubevideoer.

Hvordan bruger man medier og reklame til at bygge politiske brands op?  Hvad er de visuelle virkemidler i reklamen, og hvordan tales der (political speech. Analyse af taleelementer)

The attack ad. Hvilke virkemidler bruges i de ”onde” attack ads (find dem på youtube ved at skrive ”attack ad” i youtubes søgefelt)?

Hvordan laves drejebog og Rollespil til en amerikansk valgkamps-  attack ad, hvor I sværter en politisk modstander til (find evt. forlæg på Youtube)?

Antagelse:  I industrisamfundet så man mennesket som et  individ, der blev bestemt af ydre faktorer, f.eks. opvækst, familie, foreninger, skole, arbejdsplads, medier. I dag ser man mennesket som et individ med muligheder for selvskabelse igennem performance og identitetskonstruktion (finde frem til svar på og definitioner i forhold til spørgsmålet: Hvem er jeg?).
Vi vil undersøge, om det er en korrekt antagelse

Er identiteten/selvet et fast udtryk, en enhed med en fast kerne over tid i Verden, eller er identiteten kamæleonagtig og uden fast kerne?

Written by Gregers Friisberg

January 31, 2011 at 4:09 pm

Posted in Engelsk

Tagged with

At være på/at overvåge og kontrollere – muligheder i samfundsfag

with 5 comments

TEKNIKKEN SOM OMDREJNINGSPUNKT

Digitale kameraer – fotografi
Mobiltelefoner/iPhones: Overvågning af venner. GPS
Facebook/Twitter/Youtube
TV – reality TV   Video  –  CCTV
Digital teknologi
     –  på Nettet – vi følges, hvor vi surfer hen. Cookies efterlades
      – i databaser  –  personregistre
Screening – overvågning af kroppen
Satellitter  –  Overvågning fra rummet  – overvågning af natur/økologi

OVERVÅGNING I FORBINDELSE MED TERRORLOVGIVNING 

Hvordan og hvorfor er terrorlovgivningen kommet til at føre til mere overvågning

Overvågningsteknikker (fysik/matematik/kryptering).  Trussel mod borgerrettigheder – ytringsfrihed. Droneflyangreb i Afghanistan:  Hvordan laver flyene overvågning ? – Is it a bit like playing a video game? Krigens regler (historie og samfundsfag).  Teknikken (fysik). Krigsførelsen med droneflystyring i CIA, USA.  Sammenligning med computerspil  (engelsk  fysik-overvågningssystemer). Dronefly overvåger narkohandel. Manipulation og styring via falske identiteter på Internettet.

CCTV kameraovervågning i britiske storbyer

OVERVÅGNINGSSAMFUND

George Orwell: 1984  (engelsk, historie, samfundsfag). Overvågning “den anden vej”: Mobiltelefoner- Verdens øjne og ører under de mellemøstlige opstande.

Hvem er fangerne? Hvordan overvåges de? Panoptikonfængslet: Jeremy Bentham og Michel Foucault. Ændret fokus i overvågning og kontrol fra 17-1800 tallet (perspektiverende) til vore dages elektroniske systemer. 

Teorier om overvågning som samfundsmæssige risici: . Læs f.eks. om Ulrich Beck: Hverdagens risici  i   Benny Jacobsen red: Sociologi og modernitet, s. 54 – 61.  I forbindelse med nye medier (ICTV, nettet). 

Fra Big Brother stat til Big Brother kontrol i hverdagen: Michel Foucaults teorier om overvågning og kontrol i hverdagslivet(samfundsfag, filosofi, psykologi). I forbindelse med netovervågning.

Wikileaks:  Hvordan har Wikileaks båret sig ad med at lave overvågning, og hvordan er Wikileaks efterfølgende blevet overvåget af regeringer (USA, UK)?  http://www.wikileaks.ch/  . Længere artikel med historiske data om afsløringerne: http://www.guardian.co.uk/media/2011/jan/30/julian-assange-interview

Politisk overvågning via opinionsmålinger. “Tage temperaturen på politikken” – Hvem overvåger hvem og hvorfor? Opinionsmålinger. Gallupdemokrati. Teknikken: F.eks. internetbaserede opinionsundersøgelser.

Overvågning af trafikken på nettet ved hjælp af Google Trends.: Skriv ord i søgefelt og se, hvornår ordet(ene) er søgt på.  Hvordan bruger annoncører Googlesøgemønstre til overvågning af kunder/udvikling i kundesegmenter?

Sociologiske teorier om postmodernitet og iscenesættelse af selvet: f.eks. Anthony Giddens: Du er arkitekt for konstruktionen af din egen identitet, dit eget liv: Benny Jacobsen red: Sociologi og modernitet, s. 48 –54, 64-68.  Netværkssamfundet, f.eks. Manuel Castells: http://www.geof.net/research/2005/castells-network-society

Selviscienesættelse i blogs, f.eks. Copenhipster: http://copenhipster.dk/ Analyse af bloggen som genre og selviscenesættelsesmiddel (dansk, mediefag, psykologi)

Krop, klasse og status. De sociale identiteters grundlag  og konstruktion af ny identitet.
Benny Jacobsen red: Sociologi og modernitet, s. 162-165 (lære at identificere selvet). 168-177.  Analysere X-faktor o.lign. udsendelser og sammenholde med teorien. Evt. formulere hypotese på basis af teorien og konfrontere med virkeligheden  –  reality shows, hvor folk forsøger kunstigt at bygge nye identiteter/opnå bekræftelse i medievirkelighed.
Teorierne kan sammenholdes med litterære udtryk (dansk, engelsk).  kronik om Mig A/S.

Facebook Places: Så vennerne ved, hvor du er, når du er på.  Artikler i Politiken og andre blade. Infomedia: Skriv f.eks. Cyberliv, webnørder eller facebook places i søgefelt.  Kan forbindes med sociologisk teori, f.eks. Georg Simmel: Storbyens anonyme relationer.

Bloggeres rolle for ytringsfrihed og sociale bevægelser i Egypten. Beskrevet i Wikileaks cable: http://www.wikileaks.ch/cable/2009/03/09CAIRO544.html

(Palads)Revolution i Egypten? Regimets overvågning og kontrol. Modmagt via Facebook, Twitter og internettet. Googles “Twitterhul” ud af Egypten.  Voice-to-Tweet fra Egypten.
Da Egypten lukkede Internettet – 28.1.2011.  http://techland.time.com/2011/01/28/how-egypt-cut-off-the-internet/. Hvordan styrede Mubarak Internettet?  Peter Beaumont artikel:  Twitter og Facebook i den arabiske Verdens opstande  (engelsk version af artiklen her).

Maghreb. De overvågede slår igen via Facebook og Twitter  –  Sociale og politiske oprør i Tunesien, Algeriet, andre arabiske lande og Iran.  Politisk organisering via Internettet.

Cyber Utopia?  Forestillingen om Cyber Utopia siger, at Internettet vil frigøre nye sociale kræfter via den frie informationsstrøm. Internettet vil således ved at give stemme til de, der ikke ellers kom til orde i medierne, kunne rive diktaturer ned, når de sociale net på Facebook, Twitter og andre steder gør det muligt for kritiske mennesker at kommunikere og samles virtuelt. Man så det delvist i f.eks. Iran (2009) og i Tunesien og Egypten 2011.
    Men antagelsen er blevet kritiseret i bogen ”The Net Delusion – how not to liberate the World”  af Evgeny Morozov.   Anmeldelse af bogen her: http://www.telegraph.co.uk/culture/books/8241377/The-Net-Delusion-by-Evgeny-Morozov-review.html  . Diskussion af den her: http://www.nytimes.com/2011/01/28/opinion/28iht-edcohen28.html?hp=&adxnnl=1&adxnnlx=1296228234-VUULxjL2GGRVnYUxArlhZw .  De digitale mediers potentiale som platform for social aktivisme beskrives fint i denne artikel: http://www.newyorker.com/reporting/2010/10/04/101004fa_fact_gladwell?currentPage=all


SELVISCENESÆTTELSE OG MEDIER

Se, jeg er på – iscenesættelse, identitet og reality-shows. Af Helene Jansen og Stefan Lock Jensen. Samfundslitteratur 2003.  Bl.a. om reality shows.

Nye netmedier og identitetsdannelse:  F.eks. efter: Finn Rasmussen: Globalisering, massemedier og kulturel forandring. Columbus 2006.

Selviscenesættelse og medialisering i politik:  Stig Hjarvad: Det selskabelige samfund. Politik som iscenesættelse, f.eks. Kongekabale. (Samfundsfag, dansk, medier).

Selviscenesættelse gennem medier: Projektopgave v. RUC: http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/3919/1/Selviscenes%C3%A6ttelse%20gennem%20medier%20(rapport).pdf
Bl.a. gennemgang af  Baudrillard,  Giddens og Goffman .  Lav f.eks. en hypotese ud fra en af disse teoretikeres teorier og konfronter hypotesen med virkeligheden (empiri).  Internethoaxer Gay girl in Damascus.

Blod, sved og underholdning – reality-TV  DR, hvor unge danske laver fabriksarbejde i Indien.

Medier og politik: Politikeres brug af medierne: Medieanalysemodel.

Hooliganisme og medier. Hooliganisme og territoriekampEngelsksproget artikel om historisk/sociologisk baggrund for skotsk hooliganisme.

Written by Gregers Friisberg

January 31, 2011 at 4:05 pm

Posted in Samfundsfag, Uncategorized

Tagged with

At være på – muligheder i erhvervsøkonomi

with 21 comments

At være på     Muligheder i  ERHVERVSØKONOMI

Brandbuilding generelt på Internettet  –  Eksempler  Amazon, Skype,  Facebook

EDB-sikkerhedsfirmaer, hacking og overvågning

Sociale medier som værktøj for virksomheder

LEGO  –  Identitet via leg og konstruktion, herunder computerstyret værktøj

IT  bobler – selviscenesættelse og/eller cool business

Brug af Internettet til markedsundersøgelser og markedsføring

Branding og værdiskabelse på Facebook: http://www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre%20dokumenter/Specialer/Valuecreationonfacebook.pdf

En case: Hvordan bruger Henrik Dahl den digitale teknik? Find ham på nettet: Kommunikationsforum (med CV). Hvordan har han bygget en virksomhed op og iscenesat sig selv som brand?  (livsstilsundersøgelser/Minerva).

Internetbaserede spørgeskemaundersøgelser. Hvordan laver man polls på nettet, og hvad bruger virksomhederne dem til i deres markedsføring?

Written by Gregers Friisberg

January 31, 2011 at 4:02 pm

Posted in Erhvervsøkonomi

Tagged with